Jordbærsorter

Vi har mange forskellige jordbærsorter som modner på forskellige tidspunkter. På den måde kan vi sikre at jordbærsæsonen bliver strakt ud over længere tid.

Korona

Korona er moden fra midten af juni. Har middelstore til store bær, med en stærk mørkerød bærfarve. Korona er et sødt bær med god smag og aroma. Vi tilbyder Korona, dog kun som selvpluk idet bærrene er skrøbelige.
Korona er meget velegnet til frysning og sylt.

Honey Oye

Honey Oye bliver meget tidlig moden. Har middelstore til store bær med en skinnende mørkerød farve. Honey Oye har en god syrlig smag ved fuldmodenhed. Bærkvalitet betegnes som faste velformede bær med glat overflade og indsunkne nødder. Har et flot udseende og god holdbarhed. Honey Oye er meget velegnet til frysning og sylt.

Sonata

Sonata modner midt i sæsonen. Sonata har store bær med en skinnende lys rød udvendig bærfarve og er indvendig mere rosé farvet. Sonata har en god og sødlig smag. Bærkvaliteten betegnes som pæne faste holdbare bær.

Senga Sengana

Sengana er en gammel sort der modner omkring Sankt Hans. Sengana har middelstore bær med en meget mørkerød farve indvendig og udvendig. Sengana har en aromatisk smag og er meget velegnet til frysning. Vi tilbyder kun Sengana som selvpluk. Den er meget velegnet til frysning.

Florence

Florence modner senere end de fleste jordbærsorter. Florence har store til meget store bær med en mørkerød farve. Bærret har en god frisk sødlig smag ved fuldmodenhed. Bærkvaliteten betegnes som flotte faste bær med god holdbarhed.

Flair

Flair er en meget tidlig sort, og høsten starter normalt en uge før Honey Oye. Flair har middelstore til store dråbeformede bær. Flair er glinsende med sød smag og dejlig aroma. Flair er et fantastisk godt spisebær.

Polka

 

Malwina

Malwina er den seneste sort vi tilbyder. De store, blanke, nærmest bordeaux-røde bær modner helt hen i august under de rette omstændigheder. De har en fantastisk fyldig smag, både med sødme og syrlighed.

webdesign www.webvenbjerg.dk